Age of Steam Expansion #3![]() Som med de tidligere udvidelseskort gælder visse særregler, der også med dette spil tilføjer nye facetter til Age of Steam uden at det det føles som om, der er tale om et nyt spil. Kortet over Korea er præget af mange bjerge, der gør det dyrt at bygge spor og endvidere er varierer det over tid, hvilke varer der efterspørges i de enkelte byer. Skandinavien er præget af de mange skibsruter og endvidere eksisterer en ny aktion, hvor der over større distancer kan sejles varer. Nedenfor vil de særlige regler til de to kort blive gennemgået: Korea![]() Pyongyang starter med fire kuber. Pusan og Inchon starter med tre kuber. Alle andre grå byer starter med to kuber. Displayet fyldes som normalt. Terræn-omkostninger: Der er et tillæg på 3$, når man bygger i bjerge. Flytning af varer: Byernes farve er afhængig af, hvilke kuber, der til enhver tid befinder sig i dem. Varer (kuber) må således kun fragtes til byer, der i forvejen indeholder en kube af samme farve. Varer kan under ingen omstændigheder bevæge sig igennem en by, der indeholder en kube af samme farve. Kuben fjernes fra spilles så snart den er nået frem til sin destination. Bygning af spor mellem tilstødende byer: På kortet over Korea ligge visse byer umiddelbart op ad hinanden. For at lægge spor mellem sådanne byer, placerer man en af sine disks/kontrolmarkører på den hvide cirkel mellem byerne. Dette tæller for at have bygget et spor og koster 2$. Nye byer: Når nye byer bygges med urbaniseringsaktionen, placeres de to kuber fra displayet straks på byen, hvorefter der trækkes to nye kuber, der lægges på displayet. Også nye byer regnes som grå og det gælder således også for dem, at det ikke er deres farve men i stedet kubernes farve, der afgør hvilke kuber / varer, byen kan modtage. ![]() Skandinavien![]() Alle byer starter med to kuber. Ruter via vand: Ruter via vand kan bygges for 6$. Det tæller for at bygge et spor, men kan kun gøres én gang i løbet af en tur. Spilleren placerer en af sine disks/kontrolmarkører på ruten. Færge-aktion: Der er yderligere en aktion tilgængeligk der kan vælges i Action Selection-fasen: Fragt med færge. Den spiller, der har valgt denne aktion, kan som en del af hans flytning af varer, flytte en kube fra én havneby til en anden havneby. Denne flytning tæller ikke som et link hverken i forbindelse med optælling af antallen af links, der rykkes eller i forhold til indkomsten. Kun en kube kan rykkes på den måde. En havneby er en by, der støder direkte op til åbent hav. Spillets længde: Spillet varer en tur mindre end normalt. Søvej mellem Malmö og Rostock: Så snart Malmö og Rostock er blevet urbaniseret, eksisterer der en rute mellem de to byer. ![]() Beskrivelsen er udfærdiget den 27. december 2005 Copyright 2005 GermanGames. |